KADKs afgangsudstilling – Vinter 2017

Udstillingen har overskriften: Kadks kandidater tager socialt ansvar

Lad mig starte med at sige, at den skal I overveje en ekstra gang, for den er et besøg værd. Der er åbent hver dag mellem 11-18 til og med den 5. marts i år.

Desværre lever mine billeder nok ikke helt op til den virkelig høje standard af projekter, men bær over med mig.

Allerede her kan I se, at man ikke skal lade en fin plan ligge på mit arbejdsbord alt for længe (jeg var der tirsdag), for så bliver den fedtet.

Men de store plancher, som I ser på det næstøverste billede, er gengivet på planen med de fem farver. I det grå område er der de mest utrolige modeller af projekterne, og de to små områder øverst til højre er henholdsvis grafiske projekter og møbler oppe på podiet, som I ser trappen op til.

På podiet fangede denne fine stol og modeller af forskellige brikse min opmærksomhed, og hvis man skal gå efter planen, er den så vidt jeg kan se lavet af Morten Husum Nielsen.

I kan se flere interessante møbler her og her.

En anden tendens var transformation af eksisterende bygninger.

Som nogle af jer måske kan huske, så nedbrændte bygningen i Klerkegade, hvor Københavns Universitets Musikvidenskab havde haft til huse, for nogle år siden. Et af projekterne er en ide med et “Hemmeligt hus” inden i ydermuren fra det meget fine gamle hus (både fint indeni og udenpå, hvis man har været så heldig at besøge det).

Julie Hunæus Reuther viste både en gennemarbejdet plan med tegninger og billeder, samt en model, som man kunne få en del tid til at kigge ind ad vinduerne på.

Her kan I virkelig se standarden for projekterne, og I kan se endnu et transformationsprojekt, blot i Stengade her og her

 

Og der hvor vi stoppede helt op, var da vi kom til et landskabsprojekt, en slags “genopbygning” af et landskab, som vi tilfældigvis kender, men der er alt for få, der har glæde af.

Oppe ved Furesøen ligger der et sted, hvor der ligger et lille slot, der hedder Næsseslottet. Vi kender ejeren og har været der nogle gange, sidst i sommer, hvor vi gik gennem det, der nok bedst kan betegnes som vildnis, en af de andre var overbevist om, at der var slanger i det høje græs:)

I kan se slottet på billedet lige herunder i det øverste hjørne.

Nicola Lykke Gliese har velfortjent fået et legat for ideerne til, hvordan man får omgivelserne “genopbygget” så der transformeres hen i retning af eksempelvis Frederiksberg Have med tesaloner, fine vidder og meget mere.

Blandt de mange andre fantastiske projekter var er en desingskole til unge japanske tøjdesignere, et besøgscenter ved Stevns Klint bygget ind i Klinten under kirken, og et højhus på Nordre Fasanvej ved Fuglekvarteret.

Det er vældig pinligt, men jeg har glemt navnet på personen bag det projekt, som nok vil berøre de allerfleste af os, hvis det bliver gennemført. Men se lige banegraven ved Hovedbanegården fra nye vinkler.

 

Nørdet indhold – mine arbejdsredskaber

Her er mine arbejdsredskaber Ulysses og Evernote. Uden dem var jeg intet:)

(I får ikke direkte links, de er nemme at finde i App Store og i enhver browser, og det er ting som jeg som altid i mine indlæg selv bruger, og som jeg viser som almindelig privatperson uden aftaler med nogen …)

Ulysses

Ulysses kan, som det ses, bruges på tværs af alle Apples platforme (men kun der).

Det er nemt at sætte op, og man kan lige vel skrive på en Mac som på en iPhone, hvilket er særlig smart, fordi dokumentet som standard opdateres via iCloud imellem de forskellige enheder – så man skriver så at sige bare videre lige der i køen i supermarkedet, i bussen eller hvor man nu er, hvis man har været frisk nok til at forlade sit arbejdsbord.

Ulysses koster lidt, men ikke det vilde i forhold til, hvor godt et redskab, det er –  ca. 350 kr. for udgaven til en Mac og ca. 200 kr. for udgaven til iPhone og iPad.

 

En anden ting, der er vældig smart er, at man skriver i Markup (søg og find længere forklaring), men kort fortalt så betyder det, at din tekst nemt kan eksporteres som alt fra et word-dokument, pdf, e-pub til en wordpress blog. Dvs. at man kan arbejde med alt fra et kort blogindlæg til en bog i Ulysses. Og på samme måde have alle tekster, man arbejder på eller har skrevet, tilgængelige i en enkelt app.

I Ulysses er der også virkelig fine muligheder for at have noter til rådighed, enten i sidepanelet, der viser ens samlede bibliotek, som noget man kan tilgå direkte fra Ulysses ind i Dropbox, iCloud  Drive eller via import fra eksempelvis Apple’s lille noteapp. Det kan også bare som små notepaneler, som vist her i et ellers tomt tekstark, hvor man kan lægge alt fra links, mindre tekstnoter, hele pdf’er og billeder ind. Den feature solgte faktisk Ulysses til mig sammen med biblioteket i det modsatte sidepanel.

Evernote

Men mine behov for noter er lidt større og jeg vil gerne afsløre, at jeg oveni Ulysses har en Evernote Premium konto til mine arbejdsnoter i et efterhånden femcifret antal:)

Men hvor Ulysses som sagt koster ca. 350 kr. for udgaven til en Mac og ca. 200 kr. for udgaven til iPhone og iPad, så koster Evernote slet ikke noget, hvis man er et nogenlunde normalt menneske, der ikke sidder midt i et forskningsprojekt.

Det er altså smart at have Evernote ved hånden – igen både på Mac, iphone eller iPad + windows- eller android-baserede systemer – for du kan søge på kryds og tværs i Evernote efter, hvad du måtte have lagt ind af forskellige typer noter, så det er stedet at lægge alt det, der ikke må blive væk eller som du skal huske en bestemt dag.

Man kan dele sine noter med andre, man kan lave ToDo’s med alarmer på, der bimler løs når tid er, og man kan gemme tekster, billeder og artikler inkl. e-bøger og pdf’er.

 

Og for lige at vende tilbage til Ulysses, så fik den her feature mig næsten til at løbe rundt om min arbejdsstol af glæde …

 

Lidt for ofte ude i byen

I den seneste tid har jeg lidt for ofte drukket min kaffe ude i byen, men nu har min bedre halvdel finjusteret vores kaffekværn igen. Husk det, hvis I har sådan en og jeres kaffe lige pludselig bliver dum.

Vi drikker primært Coffee Collectives Espresso 2, men den fra Kaffevaerk skal prøves, for den har jeg som konsekvens af kværnproblemet også drukket et par kopper af på det seneste.

Vi kalder det træningscentret

Sig hej til vores skvulpende ven, dvs. vores romaskine.

Ingen af os gider bevæge os hen i et træningscenter, om det er morgen eller aften, så vi har en romaskine, en såkaldt Waterrower, som de af jer, der har set sæson 2 af House of Cards på Netflix vil kunne genkende (vi købte vores mange år før …).

Nu har vi i juleferien taget konsekvensen og gjort vores entre til vores træningscenter. Den kan opbevares stående, men de små hjul på sædet skal justeres af og til, hvis man gør det, så det er meget smartere at have den liggende ned hele tiden.

Og badeforholdene er ok, de er lige indenfor døren til højre i billedet og bagerst er der hvilerum (eller soveværelse, om man vil).

Og på bordet kan der stå en laptop med nyheder …

Bedst af alt får man en konstant påmindelse om, hvor let det er lige at sætte sig og ro i 5-10 minutter, hvis man ikke vil gå alvorligt til den.

 

Klar til forår

 

Efterhånden har jeg fået en rytme i, hvordan jeg køber tøj. Sommer- og forårstøj i traditionel forstand er ikke lige min kop te. Så jeg handler primært ved januarudsalget og lidt i efteråret inden.

I januar læser jeg lidt magasiner med billeder af den kommende sæson og så kigger jeg på udsalget efter de ting, som jeg har set i efteråret, som både passer ind i min garderobe, udfylder et hul eller to, og som måske har elementer af den kommende sæson.

I år har jeg fået mig en klassisk sort bikerjakke i en god kvalitet, et par vidde mørkeblå bukser fra et designsamarbejde, som jeg havde lagt mærke til, en tynd mørkeblå uldsweater, en tynd mørkeblå ulden striktrøje fra et mærke, som jeg kun køber på udsalg, en grå uldsweater fra et mærke, der ellers er kendt for børnetøj og min langærmede favorit t-shirt i den helt rigtige mellemgrå farve.

Det er nok primært de vidde bukser, stoffet de er syet i og det mørkeblå element, der er den kommende sæson.

Sammen med det, der allerede er i min garderobe, ved jeg, at jeg kun skal købe mere i 2017, hvis der er noget, der bliver slidt op. Og jeg slipper helt for at bevæge mig ud i det sommer- og forårstøj, som jeg virkelig ikke kan se fidusen i.

Dette var derfor formentlig årets sidste tøjindlæg:)

Nyt grej og en gave/påmindelse til mig selv

Enigma havde ikke det fulde sortiment, og jeg gik tilbage til en klassiker. Nu mangler jeg bare at beslutte hvilken model. Det kunne jeg ikke lige i butikken, men en notesbog på lager er jo altid godt.

Og gaven/påmindelsen er den her. En ny forårsjakke til en, der skal huske, at man ikke skal blive kedelig før tid …

Den her stol

Den her stol og dens makker sidder man overordentlig godt på. Men af en eller anden dum grund, har de stået en del år i kælderen.

Nu er de begge kommet op igen, og med en god lændestøtte og et sæde af sort skindt med noget sort net nedenunder, så sidder man godt, når man skal arbejde.

Den hedder noget med “Den græske stol”. Den blev købt som prototype i 1994 i en lille butik i København, der solgte sådan nogle. Arkitekten kan jeg ikke huske navnet på. Men der er en fabrik i Sorø, som er de eneste der kan lave dem.

Problemet er bare, at man nu kun kan få dem med stofsæde, og at man minimum skal bestille 50 stole …

Så det er af glæde over stol og ikke som en anbefaling, jeg skriver om den, undskyld!

 

I dag huskede jeg mit kamera

Det er smart at stikke kameraet i tasken, så man ikke altid tager billeder med en iPhone. Her ved Søerne på vej til Enigma.

… Der natuligvis kun havde en lille bitte smule (og det forkerte) fra mærket “Appointed”  – http://www.appntd.com .

Men til gengæld har de meget andet: fine ting, god cafe og arbejdsområde, helt fin kaffe og et menukort, som mange med allergi vil sætte pris på. Og virkelig rare mennesker ansat.

Videre til udstilling.

Den handler bl.a. om det elektronikskrot, vi overlader til andre på den anden side af jorden til at lede efter guld i – i bogstaveligste forstand.

Gulvet var med skjult niveauforskel, så jeg faldt lige så lang som jeg er, men det er altså de allerede udstillede genstande ovenfor. Min egen iPhone og kamera har det fint, selv om jeg landede på sidstnævnte, der var i min taske.

Jeg skriver ikke, hvor udstillingen er, for den var ikke særlig god, og chancen for, at I tilfældigt kommer forbi, er nok ikke så stor.

God weekend!

 

 

En tur til Wasteland

Wasteland hedder udstillingen på Dansk Arkitektur Center, der åbnede her til aften.

Den handler om alt det genbrug, som man kan anvende til at bygge med.

Jeg så den sammen med en person, der opbygger udstillinger, og dommen var, at den er forholdsvist godt opbygget i afdelinger af materialer, selv om de blandede dem lidt af og til.

Men den kan anbefales!

Som altid er der mange til en åbning. Men dog også steder, hvor det var til at bevæge sig og se på det udstillede.

Hvad med kolonihaver i etager, så kan flere få en.

Eller en facade i presset papir? Eller mere klassisk i træ, hvor den grå/hvide er meget flot. “Flot” er bare et ord, som “rigtige arkitekter” åbenbart finder for dumt, sagde de blikke jeg fik:)

Væk fra computeren

Nogle gange arbejder man bare bedst væk fra computeren. I dag var det godt to timer, hvor jeg fik gravet mig ned i hele tre bøger, fordi jeg ikke lige kunne lave så meget andet.

Nok synes jeg selv, at jeg laver ret god kaffe, men den er meget bedre her på Godthåbsvej 34.