Siden sidst

(Helsinki den uge, hvor taxachaufføren noterede sig, at sommeren 2017 faldt …)

Siden sidst:

  • Har jeg set vildt meget sport på tv og holdt præ-sommerferie, sommerferie og post-sommeferie, ups!

 

  • Er jeg blevet 50 år gammel, men ligner sjovt nok stadig billederne fra maj måned, hvor jeg var 49, vild overraskelse

 

  • Har jeg fejret min fødselsdag i Helsinki og besøgt Alvar Aaltos tegnestue med guided tur, Artek butikken og Ateneum med den vildeste Alvar Aalto udstilling lavet af Vitra Design Museum.

Man tager en morgenflyver til Helsinki (Finnair kan anbefales), hopper på en taxa fra lufthavnen og bliver sat af på en lille villavej med meget flotte huse. Derefter bliver man vist rundt sammen med et hold, der altid rummer en del skandinaver, et par tyskere, en brite eller to, og en håndfuld fra Japan – alle arkitekturnørder eller måske bedre halvdele til arkitekturnørder. Rundviseren er helt sikkert en meget vidende arkitekturstuderende, og vores var vildt sjov oveni. Kan anbefales!

I Artek butikken – Møbler lavet af dele af brugte Aalto møbler, en ryg fra en, et sæde fra en anden og benene, ja, måske fra 4 forskellige stole. Det er kram (vores ældste køb, en bænk er omkring 21 år – helt uden vaklen).

I kan nå udstillingen endnu, den har sidste dag den 24. september.

Ateneum – Alvar Aalto – Art and the Modern Form

På billederne ovenfor, for man må ikke fotografere på selve udstillingen, ser I det 1,5 kilo katalog, som min mand sødt bar rundt på i sin rygsæk for mig

Det er det rigtige katalog, det med alle billederne. Kan bestilles fra Vitra, for Ateneum selv har lavet en billigere, meget fin, men ikke lige så detaljeret udgave, som de sælger fra museets hjemmeside.

Og til jer, der ikke har tid til Helsinki, se lige her

Den skal jeg se!

  • Og sidst men ikke mindst er jeg blevet “indkaldt” til “skyld og soning-kaffeaftale” med en etikkollega, fordi jeg har købt mig en ny iPhone og når han opdager dem her, bliver det nok til en hel kursusuge …

Læg mærke til længden af det kabel, som de leverer med til opladning. De skriver ellers: “Charge the headphones using the USB cable or exchange the battery. You can use the headphones while they are charging.” (indsæt face palm)

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *