Hvad er en blog?

Bloggen her opdateres ganske sjældent …

Over tid er det gået op for mig, hvad problemet med bloggen som medium er, særligt nu i 2017.

Meget af min egen tid på sociale medier foregår andetsteds, og derfor er min blog blevet behandlet stedmoderligt. Sådan tror jeg, at det er for mange af os, der startede en blog for 5-10 år siden, for at skrive lidt ud i verden og måske blive hørt.

I 2017 bliver vi hørt, men bare andre steder og i en helt anden og mere flydende dialog.

Lad mig starte med at sige, hvad en blog er.

Min veninde Frederikke har verdens bedste pen og får noget ud af at skrive til Frederikkefokus.dk. Min egen pen er en lille afgnaven blyant i direkte sammenligning.

Men som sagt Frederikkes blog er en blog, og hvis vi lader det stå, hvad er det så vi ser i forbindelse med mange andre blogs i dag?

Er en sponsoreret blog en blog?

Er de egentlig blogs eller er de i stedet  små mini-forretninger eller endog større forretninger?

Som jeg skrev til en blogger i går, en der har en større forretning ud af den blog, der er hendes virksomhed, at når hendes i det kommentarspor noget personlige angreb på nogle af hendes læsere om misundelse bliver taget så ilde op, så er det, fordi hun er en virksomhed, og virksomheder tager ikke tingene personligt og slår ikke personligt tilbage – uden at det koster på renomméet.

Faktisk er reglen jo, at det ofte er andre end ejeren bestyrer kommentarsporet, svarer og forholder sig til reaktionerne på produkterne. For som ejer er det svært ikke at tage kritikken for nær, det er svært at holde mund og det er svært at være professionel hele tiden.

Det kan til nød gå, hvis du har et godt privatliv ved siden af, som skærmer dig lidt for virakken. Men hvor må det være svært , hvis det ikke er din nøjeudvalgte vare, du skal forsvare, men i stedet dig selv, fordi du er produktet …

Så jeg foreslog helt konkret bloggeren at forlade eget kommentarspor og få en ansat, når hun nu var gået i vandet en gang allerede.

Den var hun ikke helt med på …

Men jeg lærte også noget andet af hendes kommentarspor

Det jeg lærte var, at hvor jeg før med en vis bekymring har siddet og set nyuddannede unge mennesker med fine uddannelser forsøge at gøre en blog til en karriere med små letbenede videoer fyldt med tidens ord som “items” og “strik”, med udvanding af det område de uddannede sig i til en tynd kop te, og med en massiv risiko for at blive overhalet indenom af de studiekammerater, der er gået jobvejen i stedet – i hvert fald om 5 års tid. Så er min bekymring nu en helt anden.

For det jeg også ser, er, at når selv det private forum for at skrive og blive hørt bliver en virksomhed, så ender bloggeren som en 24/7 repræsentant for den virksomhed i alt, hvad vedkommende siger og skriver.

Har haft surrealistiske diskussioner med eksempelvis bloggeren, der promoverede et ur lavet ukendt sted i Asien under ukendte forhold, fordi remmen var i bæredygtig læder. Den diskussion havde hun helt klart håndteret bedre, hvis hun ikke havde siddet med et sponsoreret ur på armen og følt sig forpligtet. Og den kommer hun måske til at huske som et mindre fint øjeblik i hendes skribentvirksomhed.

Så min bekymring er nu, som jeg skrev til sidst til bloggeren med den store forretning og en fornemmelse af, at hendes læsere var misundlige, at jeg nu direkte frygter for, hvilke borgere/mennesker samfundet får tilført, når unge er villige til at lægge hele deres liv i et insta-venligt filter fordi, deres liv er blevet til en virksomhed.

En virksomhed, der lever af småbeløb, af doneret tøj eller andet, men nok til, at der sidder et ungt menneske, der ikke har råd til at være mopset en dag, ikke har råd til at være lidt for hurtig på aftrækkeren, og som hele tiden skal gøre både læser og sponsor glade på en gang, om de så skal bevæge sig ud i det surrealistiske.

Hvis det skal på spidsen, så er vi vist så langt fra bloggens oprindelige formål, som vi kan komme.

Og med det er der kun at sige: Held og lykke med det projekt!

 

 

2 Replies to “Hvad er en blog?”

  1. Virkelig gode overvejelser og meget præcise beskrivelser, Liselotte!

    Fritidsbloggen er vist for længst død – i stedet er kommet virksomhedsbloggen (og ditto Instagram-profilen). Og jeg tror ikke, det er let at sælge sit liv på den måde. Respekt for dem, der gør det med succes….

    1. Er mest bekymret for alle de, der forsøger og ikke rigtig lykkes, som jeg beskriver. Det er dem, der sidder og gør det hele halvt med et flakkende blik og et konstant insta-filter. De bliver et problem på et tidspunkt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *