Et skab på et museum

Sara Berman’s skab (klik for video …) er et skab, der er landet på the Metropolitan Museum of Art i New York. Det er ikke alle skabe, der lander der …

(Billedet er lånt fra The New Yorker)

Sara Berman’s børn betragter deres mors klædeskab fra den tid, hvor hun boede alene, som et kunstværk, og det ligner det også, men det var hendes klædeskab, og det var hendes tøj, der udgør en række meget værdsatte ting i et skab på et museum.

Jeg lagt nogle links her nedenfor, som jeg synes gengiver historien bag skabet bedst muligt.

Den her artikel fra The New Yorker er sammen med artiklen med video i det øverste link og en artikel i New York Times nok de bedste bud på, hvad det var, der fik Sara Berman til at indrette sig, som hun gjorde.

For mig er læren, at det mere handler om at værdsætte sine ejendele end om, hvor mange eller få man har.

Respekt for statementflaskerne, eller nærmere oplevelsen

For at gøre det helt klart, så har jeg hverken købt noget eller prøvet noget fra Aesop’s sortiment – endnu.

Men selve Aesop’s serviceniveau i relation til allergispørgsmål er ganske enkelt forbilledlig. Så læs nedenstående beskrivelse som en anbefaling af det til en start.

Allernederst er der anbefalinger til andre producenter hvad angår produkter uden hvede eller nødder i, når jeg nu allerede har brugt tiden på at finde dem.

Men nu til en helt almindelig mandag

Jeg startede dagen i går ved at sidde for tæt på en, der spiste noget brød fra Meyers – god potent hvede i luften og bang, så havde jeg et allergianfald – helt uden at have fået så meget som en krumme.

Da jeg skulle videre en times tid senere (med masser af allergimedicin i kroppen), skulle jeg igennem Magasin og tænkte: “Det er i dag, jeg gider gå hen til den nye stand, den med vasken og de der statementflasker fra alle numre af Kinfolk …”.

Man kan mildt sige, at jeg ikke var så imponeret på forhånd:)

Som sagt så gjort og mens jeg stod og læste nedenfor brillerne på etiketten bag på et produkt, kom ekspedienten hen til mig. Og mit første spørgsmål er altid: “Hvad er jeres tocopherol lavet på?”

Tocopherol er ordet, der dækker e-vitamin og klassisk er det lavet på hvedekimsolie, og nu sker det, at der er brugt soja eller soja i kombination med andre ting. 

Det er et meget grimt spørgsmål for de, der ikke kan svare.

Men som I kan læse af den øverste tekst på billedet, og som det fremgik af ekspedientens svar, så er det let at besvare, når man har tænkt sig om.

Aesop får åbenbart besøg af en masse, der mere eller mindre frivilligt har smidt gluten ud af deres liv, enten på grund af et livsstilsvalg eller på grund af cøliaki, som er alvorligt og man ikke skal spøge med – har det selv.

Begge grupper har dog som sådan ikke noget problem med at der er gluten eller hvede i deres hudplejeprodukter. Oplever de problemer alligevel, så er de måske ikke-erkendte hvedeallergikere i stedet – så få det tjekket.

Og det er meget mindre livsstilsagtigt at være, for hvedeallergikere må end ikke få hvede på huden.

Der er af samme grund  ikke hvederester i nogen form i hverken sæbe, shampoo, balsam, cremer, makeup eller lignende i mit liv. For er der hvede i, så hæver jeg voldsomt op, særligt på maven og halsen og mine luftveje begynder at lukke indenfor 10-20 minutter efter kontakten.

Der er ikke den mascara i verden, der kan løfte det look:)

Men vi kan konstatere, at Aesop kan levere til hvedeallergikere, og de har også tjek på en række andre allergener, og måske endnu flere på deres computer.

Det er anbefalelsværdigt!

Andre anbefalinger her til slut vedr. specifikt hvede og nøddeallergi, er:

Pudderdåsernes kombinerede creme til ansigt og krop – køb den nu bare, den er uundværlig og billig – og for nogle nok så vigtig i lyserød emballage:)

John Masters “Bare-serie”, hvor I kan finde shampoo, balsam og bodyshampoo.

Trilogy, der kommer fra New Zealand (hvor tocopherol på en base af soja åbenbart også er stort), har en klassisk, virkelig god hybenkerneolie i en lille rød æske og en hel anti-age serie, hvor ingen af delene indeholder hvede eller nødder.

Tromborgs mascara og bryngele er også kandidater. Samt deres klassiske øjengele og deres ansigtsmist på glasflaske.

Armanis makeup, øjenskygger, blush, bronzer, mascara, concealer m.v.  I må selv tjekke deres foundations og læbeprodukter.

Bareminerals lipgloss, men tjek den for nødder, for jeg er bare allergisk overfor macademianødder.

Nogle makeup ting fra Shiseido, men der er det mere selektivt, for deres Tocopherol er sojabaseret, men der kan være anden hvede i.

Læg mærke til, at alle produkterne i listen ovenfor så at sige heller ikke dufter af noget. Og det gør de ikke, fordi jeg er gift med en parfumeallergiker – bare for at tilføje det aspekt i udfordringen.

Når man er i risiko for at blive misforstået

Den her artikel i Guardian er på den ene side ultrasjov at læse, hvis man dyrker en forenklet livstil for ikke at smide unødige penge efter alt muligt.

Lad os bare tage billedet af mit arbejdsbord igen.

Når man vælger at købe en stol for godt 15 år siden og bare blive siddende på den.

Eller når en yngre gæst siger, at ens messing Le Klint lamper er et fedt brugtfund, og man må erkende, at man købte dem fra nye for et sted nær 20 år siden og ikke har skiftet dem ud siden, for hvem skifter en god lampe ud, fordi messing er yt i et årti eller to …

Men den er da også stof til selvrefleksion – for hvis den på nogen måde er dækkende for det indtryk, man efterlader sin omverden, så er det jo mindre heldigt.

Særligt hvis indtrykket er, at man så ikke har forståelse for, at ikke alle i vores samfund kan købe en god stol eller en god lampe en gang for alle og slippe for at hælde penge igen og igen.

Må jeg komme med den ide, at vi taler mere med hinanden i fremtiden i stedet for at “skue hunden på hårene” og skrive artikler (eller opslag på sociale medier) om, hvem vi hader …

Tanker fra arbejdsbordet 4

Verbal to Visual er en side, som en, der hedder Doug Neill har, og den handler om at udtrykke sig i skrift og tegninger på en lidt mere kreativ måde end den de fleste af os bruger, når vi skriver huskesedler:)

Og apropos huskesedler, så er huskesedler snart det eneste mange af os skriver i hånden. Der er undersøgelser, der viser at temmelig mange af os måske aldrig skriver i hånden eller måske med halve års mellemrum. Resten af tiden skriver vi i bedste fald på en computer og i værste fald via autocorrect på mobilen.

Af en eller anden grund (måske det kursus hos Bigger Picture, jeg tog  i grafisk præsentation fra et par år tilbage) får jeg hver uge et nyhedsbrev fra Doug og forleden overraskede han positivt ved at ramme ind i en akut frustration, nemlig det der med den ulæselige håndskrift.

Hvis I på samme måde som jeg  er lidt trætte af det med læsbarheden, så lær et par hurtige råd fra Doug lige her. Og hvis I er inde på hans side, så kan I jo også evt. tilmelde jer hans glimrende nyhedsbrev.

 

Værk, Japanomania og Unfolds …

VÆRK – et samarbejdet mellem Euroman/Eurowoman og Statens Museum for Kunst

Der er kommet et nyt af de her tillæg, som jeg før har anbefalet. Det er i kioskerne lige nu …

Japanomania – Statens Museum for Kunst – indtil den 23. april i år

Som det kan ses af forsiden, så har de påfaldende nok også en artikel om den nyeste udstilling “Japanomania” på Statens Museum for Kunst (SMK), der handler om den japanske indflydelse på Nordisk billedkunst fra 1875 til 1915.

Efter at have besøgt en helt særlig samling af japansk kunst i Geneve for en del år siden, har jeg været fanget af lige netop det, så udstillingen “Japanomania” på SMK er en, som jeg skal finde tid til at se.

Læs om SMKs udstilling i tillægget eller mere om den her.

 

Unfolds – Designmuseum Danmark – indtil den 14. maj i år

Foto lånt af Designmuseum Danmark: Kuglebane af Teis Dich Abrahamsen. Fotograf: Iben Kaufmann.

En anden ting, som der ligger lidt nærmere for, er Designmuseum Danmarks næste udstilling, der åbner på torsdag.

Det er Møbelsnedkerforeningens 25 års udstilling – Unfolds, som I kan læse mere om her.

Den glæder jeg mig til, selv om det formentlig bliver lidt svært at bevæge sig – som her🙂

Og hvis I tager derind, kan I faktisk også stadig se udstillingen “DANSK DESIGN NU“, som jo er en permanent udstilling.

I må have god fornøjelse!

KADKs afgangsudstilling – Vinter 2017

Udstillingen har overskriften: Kadks kandidater tager socialt ansvar

Lad mig starte med at sige, at den skal I overveje en ekstra gang, for den er et besøg værd. Der er åbent hver dag mellem 11-18 til og med den 5. marts i år.

Desværre lever mine billeder nok ikke helt op til den virkelig høje standard af projekter, men bær over med mig.

Allerede her kan I se, at man ikke skal lade en fin plan ligge på mit arbejdsbord alt for længe (jeg var der tirsdag), for så bliver den fedtet.

Men de store plancher, som I ser på det næstøverste billede, er gengivet på planen med de fem farver. I det grå område er der de mest utrolige modeller af projekterne, og de to små områder øverst til højre er henholdsvis grafiske projekter og møbler oppe på podiet, som I ser trappen op til.

På podiet fangede denne fine stol og modeller af forskellige brikse min opmærksomhed, og hvis man skal gå efter planen, er den så vidt jeg kan se lavet af Morten Husum Nielsen.

I kan se flere interessante møbler her og her.

En anden tendens var transformation af eksisterende bygninger.

Som nogle af jer måske kan huske, så nedbrændte bygningen i Klerkegade, hvor Københavns Universitets Musikvidenskab havde haft til huse, for nogle år siden. Et af projekterne er en ide med et “Hemmeligt hus” inden i ydermuren fra det meget fine gamle hus (både fint indeni og udenpå, hvis man har været så heldig at besøge det).

Julie Hunæus Reuther viste både en gennemarbejdet plan med tegninger og billeder, samt en model, som man kunne få en del tid til at kigge ind ad vinduerne på.

Her kan I virkelig se standarden for projekterne, og I kan se endnu et transformationsprojekt, blot i Stengade her og her

 

Og der hvor vi stoppede helt op, var da vi kom til et landskabsprojekt, en slags “genopbygning” af et landskab, som vi tilfældigvis kender, men der er alt for få, der har glæde af.

Oppe ved Furesøen ligger der et sted, hvor der ligger et lille slot, der hedder Næsseslottet. Vi kender ejeren og har været der nogle gange, sidst i sommer, hvor vi gik gennem det, der nok bedst kan betegnes som vildnis, en af de andre var overbevist om, at der var slanger i det høje græs:)

I kan se slottet på billedet lige herunder i det øverste hjørne.

Nicola Lykke Gliese har velfortjent fået et legat for ideerne til, hvordan man får omgivelserne “genopbygget” så der transformeres hen i retning af eksempelvis Frederiksberg Have med tesaloner, fine vidder og meget mere.

Update:

I kan se meget bedre billeder og meget mere om projektet her, hvor KADK i dag mandag har lagt en artikel ud. Og endnu mere her og her.

Blandt de mange andre fantastiske projekter var er en desingskole til unge japanske tøjdesignere, et besøgscenter ved Stevns Klint bygget ind i Klinten under kirken, og et højhus på Nordre Fasanvej ved Fuglekvarteret.

Det er vældig pinligt, men jeg har glemt navnet på personen bag det projekt, som nok vil berøre de allerfleste af os, hvis det bliver gennemført. Men se lige banegraven ved Hovedbanegården fra nye vinkler.

 

Tanker fra arbejdsbordet 3

Her er mine arbejdsredskaber Ulysses og Evernote. Uden dem var jeg intet:)

(I får ikke direkte links, de er nemme at finde i App Store og i enhver browser, og det er ting som jeg som altid i mine indlæg selv bruger, og som jeg viser som almindelig privatperson uden aftaler med nogen …)

Ulysses

Ulysses kan, som det ses, bruges på tværs af alle Apples platforme (men kun der).

Det er nemt at sætte op, og man kan lige vel skrive på en Mac som på en iPhone, hvilket er særlig smart, fordi dokumentet som standard opdateres via iCloud imellem de forskellige enheder – så man skriver så at sige bare videre lige der i køen i supermarkedet, i bussen eller hvor man nu er, hvis man har været frisk nok til at forlade sit arbejdsbord.

Ulysses koster lidt, men ikke det vilde i forhold til, hvor godt et redskab, det er –  ca. 350 kr. for udgaven til en Mac og ca. 200 kr. for udgaven til iPhone og iPad.

 

En anden ting, der er vældig smart er, at man skriver i Markup (søg og find længere forklaring), men kort fortalt så betyder det, at din tekst nemt kan eksporteres som alt fra et word-dokument, pdf, e-pub til en wordpress blog. Dvs. at man kan arbejde med alt fra et kort blogindlæg til en bog i Ulysses. Og på samme måde have alle tekster, man arbejder på eller har skrevet, tilgængelige i en enkelt app.

I Ulysses er der også virkelig fine muligheder for at have noter til rådighed, enten i sidepanelet, der viser ens samlede bibliotek, som noget man kan tilgå direkte fra Ulysses ind i Dropbox, iCloud  Drive eller via import fra eksempelvis Apple’s lille noteapp. Det kan også bare som små notepaneler, som vist her i et ellers tomt tekstark, hvor man kan lægge alt fra links, mindre tekstnoter, hele pdf’er og billeder ind. Den feature solgte faktisk Ulysses til mig sammen med biblioteket i det modsatte sidepanel.

Evernote

Men mine behov for noter er lidt større og jeg vil gerne afsløre, at jeg oveni Ulysses har en Evernote Premium konto til mine arbejdsnoter i et efterhånden femcifret antal:)

Men hvor Ulysses som sagt koster ca. 350 kr. for udgaven til en Mac og ca. 200 kr. for udgaven til iPhone og iPad, så koster Evernote slet ikke noget, hvis man er et nogenlunde normalt menneske, der ikke sidder midt i et forskningsprojekt.

Det er altså smart at have Evernote ved hånden – igen både på Mac, iphone eller iPad + windows- eller android-baserede systemer – for du kan søge på kryds og tværs i Evernote efter, hvad du måtte have lagt ind af forskellige typer noter, så det er stedet at lægge alt det, der ikke må blive væk eller som du skal huske en bestemt dag.

Man kan dele sine noter med andre, man kan lave ToDo’s med alarmer på, der bimler løs når tid er, og man kan gemme tekster, billeder og artikler inkl. e-bøger og pdf’er.

 

Og for lige at vende tilbage til Ulysses, så fik den her feature mig næsten til at løbe rundt om min arbejdsstol af glæde …

 

Lidt for ofte ude i byen

I den seneste tid har jeg lidt for ofte drukket min kaffe ude i byen, men nu har min bedre halvdel finjusteret vores kaffekværn igen. Husk det, hvis I har sådan en og jeres kaffe lige pludselig bliver dum.

Vi drikker primært Coffee Collectives Espresso 2, men den fra Kaffevaerk skal prøves, for den har jeg som konsekvens af kværnproblemet også drukket et par kopper af på det seneste.

Vi kalder det træningscentret

Sig hej til vores skvulpende ven, dvs. vores romaskine.

Ingen af os gider bevæge os hen i et træningscenter, om det er morgen eller aften, så vi har en romaskine, en såkaldt Waterrower, som de af jer, der har set sæson 2 af House of Cards på Netflix vil kunne genkende (vi købte vores mange år før …).

Nu har vi i juleferien taget konsekvensen og gjort vores entre til vores træningscenter. Den kan opbevares stående, men de små hjul på sædet skal justeres af og til, hvis man gør det, så det er meget smartere at have den liggende ned hele tiden.

Og badeforholdene er ok, de er lige indenfor døren til højre i billedet og bagerst er der hvilerum (eller soveværelse, om man vil).

Og på bordet kan der stå en laptop med nyheder …

Bedst af alt får man en konstant påmindelse om, hvor let det er lige at sætte sig og ro i 5-10 minutter, hvis man ikke vil gå alvorligt til den.

 

Klar til forår

 

Efterhånden har jeg fået en rytme i, hvordan jeg køber tøj. Sommer- og forårstøj i traditionel forstand er ikke lige min kop te. Så jeg handler primært ved januarudsalget og lidt i efteråret inden.

I januar læser jeg lidt magasiner med billeder af den kommende sæson og så kigger jeg på udsalget efter de ting, som jeg har set i efteråret, som både passer ind i min garderobe, udfylder et hul eller to, og som måske har elementer af den kommende sæson.

I år har jeg fået mig en klassisk sort bikerjakke i en god kvalitet, et par vidde mørkeblå bukser fra et designsamarbejde, som jeg havde lagt mærke til, en tynd mørkeblå uldsweater, en tynd mørkeblå ulden striktrøje fra et mærke, som jeg kun køber på udsalg, en grå uldsweater fra et mærke, der ellers er kendt for børnetøj og min langærmede favorit t-shirt i den helt rigtige mellemgrå farve.

Det er nok primært de vidde bukser, stoffet de er syet i og det mørkeblå element, der er den kommende sæson.

Sammen med det, der allerede er i min garderobe, ved jeg, at jeg kun skal købe mere i 2017, hvis der er noget, der bliver slidt op. Og jeg slipper helt for at bevæge mig ud i det sommer- og forårstøj, som jeg virkelig ikke kan se fidusen i.

Dette var derfor formentlig årets sidste tøjindlæg:)